Stress og fertilitet

Kære Josephine

Jeg er en kvinde på 44 år, som gerne vil være gravid. Jeg har tidligere været i fertilitetsbehandling, men det er ikke lykkes at blive gravid. På grund af min alder er jeg stresset over situationen, men føler samtidig også at jeg har brug for tid til at gøre mig klar til at blive gravid. Jeg har i en længere periode været hårdt presset arbejdsmæssigt, og ønsker mig brændende at få mere ro i kroppen og tankerne og at fokusere på at skabe mig en bedre måde at leve min hverdag på. Det hele skal ikke på plads, men jeg vil gerne nå at føle at jeg er på rette vej og det største ønske er at få plads til en mand i mit liv. Hvordan mener du at jeg bedst griber mit kommende forløb an, hvis jeg skal opnå at blive gravid?
Jeg er pt. ikke i et fast forhold.

Kh, den stressede

Kære den stressede

Tak for dit mod til at søge efter hjælp. For det har du brug for. Du står med 3 “modstandere” som er meget udfordrende i forhold til at opnå en graviditet. Stress om alder, arbejdspres og uden en mand i dit liv.

Uret tikker og påvirker din frugtbarhed. Det kan du ikke gøre noget ved, men du kan ændre på hvad du tænker om det og hvordan du møder det i dig selv. Så, hvis du skulle træne at møde det med accept og omsorg for dig selv hvad ville du så gøre?

Lad det svar du møder først blive det du træner. Også selvom du bagefter tænker, at det da ikke kan ændre noget. For – det ved du faktisk ikke førend du forsøger det. At træne er at gøre det igen, og igen, og igen…… lave fejl igen, og igen, og igen…. En process over tid hvor du bliver ved med at træne dit svar på hvordan du møder din alder med accept og omsorg.

Og når det er sagt, så ved jeg godt at det måske slet ikke er der du kan begynde med at hjælpe dig selv. Din krop viser dig signaler med uro, som er dens forsøg på at sige til dig, at den ikke har det godt. Bag det følger ofte hormoner i kaos, og andre ubalancer kan komme snigende. Hvilket udfordrer dig endnu mere i forhold til at blive gravid. Så for at nå dertil hvor en graviditet måske er mulighed for dig, vil jeg anbefale dig, at prioritere at blive fri af det pres du oplever.

Du har brug for hjælp til det. Til at skabe overblik, og strukturere dine skridt, så du får valgt de rigtige først. Stå ikke alene med det. Det er så nemt at blive forvirret i en presset situation.
Er der mulighed for hjælp på din arbejdsplads? Er der en HR afdeling eller lign. tilknyttet?

Jeg håber at dette kan give dig en retning til at komme på rette vej. Til kærligheden til dig selv og en mand i dit liv.

stress og fertilitet

 

Med ønsket om sundhed og frugtbarhed til dig
Josephine

 

 

 

 

Mærker:
Udgivet i Brevkasse