Smerter i underlivet

- Sådan afliver du smerter i underlivet

Smerter i underlivet er smerter som optræder i den nedre del af maven, og de kan komme fra tarm, blære og kønsorganer. De kan være kroniske, langvarige, kortvarige, tilstede i nogen perioder og hel væk i andre. De kan føles som spasmer, kramper, stik, jag, murren, tung fornemmelse –  og for nogen manifestere de sig ikke kun i underlivet, men også som smerter udi nedre ryg og ben. Smerterne kan skyldes:

• ægløsning, pms og menstruation
• ovaria cyster, fibromer eller endometriose
• chok, tankemønstre og følelser
• visse situationer, mennesker og oplevelser
• fordøjelses ubalancer og allergier
• blære og underlivsbetændelser, især når de er tilbagevendende
• svamp og bakterier i underlivet
• kropsholdning, arbejdsstillinger og høje hæle
• manglende blod og ilt cirkulation, og kulde i underlivet

• og alle årsagerne bag ovenstående

For de kvinder der har smerter i underlivet betyder det, at de i perioder må blive hjemme fra job eller uddannelse, at de er afhængig af smertestillende medicin for at holde det ud, og at kontrol bliver et irriterende nødvendigt redskab. Til at prøve at være på forkant med smerterne. Til at komme igennem dem, og overleve al den kvalme, svimmelhed, diarre og opkast som følger med. Til ikke at være så forbandet ulykkelig over at det forhindrer hende i at leve livet fuldt ud, som hun ønsker det.

Fordi det kan være / ER et uudholdeligt smerte HELVEDE.

smerter i underlivet

Kender du det?

Når smerter i underlivet er mere end smerter i underlivet

Smerter er ligesom tanker. De kan stagnere og gentage sig, igen og igen inde i hovedet, som smerten gør det i underlivet. Og som påvirkes af alle de tanker du tænker om dig selv og din krop. Og de følelser tankerne skaber.

The body mind connection.

Smerter er ligesom følelser.  De kan ikke sættes i bås som værende rigtige eller forkerte. De er hvad de er for dig – og det er dig som bestemmer, hvad budskabet fra din krop er. Dig der bestemmer, hvordan du vil og kan håndtere smerten.

Næsten.

For hvis det er så enkelt, så havde du jo allerede fundet frem til de redskaber der kunne hjælpe dig.

Og smerter kan være svære at komme til undsætning, og forstå budskabet omkring. Især hvis du ligesom jeg engang lærte, at når der var smerte et sted i kroppen, så kunne en panodil, ipren, treo eller kodymagnyl få det til at forsvinde på magisk vis.

Men måske har du en fornemmelse som du bare aldrig har forfulgt, og hvis det er tilfældet så begynd lige der. For nogen af de ord jeg oftest hører fra kvinder jeg hjælper, når de finder ÅRSAGERNE bag smerterne er;

Det. Vidste. Jeg. Egentlig. Godt.

Så du at der stod ÅRSAGERNE? I flertal.
(Godt, for jeg har endnu ikke mødt en kvinde med smerter i underlivet, hvor det blot handler om en enkel årsag der ligger bag.)

SÅ………

Hvad. Ved. Du. Godt. ???

At det er al det gluten du spiser, at din spiral har generet længe, at de høje hæle du går og står i gør dig træt i kroppen, at du suger andres følelser til dig, at du bliver ved med at føle dig crazy lige før smerterne kommer, at du er anspændt og bider tænder sammen, at dine tanker kører i spin, at du bør få en tid hos en gynækolog?

For har du ikke allerede har fået en undersøgelse, så vil jeg anbefale dig at du bestiller en tid hos din læge eller gynækolog. Det er SÅ vigtigt at blive undersøgt for om der er sygdom eller andet der kan siges noget om, hvorfor der er smerter i dit underliv.

Og følg så din indre fornemmelse!!

smerter i underlivet

Bare fordi…… det kunne jo være…… at det lige præcis er det som afliver dine smerter.

Kom dine smerter i underlivet til livs! [3 trin med tips]

Der er smerter som kommer og går igennem den månedlige cyklus afhængig af om det er fra tarm, blære eller er knyttet til ægløsning og pms. De emner vil jeg ikke berøre i denne artikel, men er du en kvinde der kan sige ja til at have fordøjelses problemer vil jeg anbefale, at du går i gang med at undersøge hvad det skyldes. For det du tror er smerter i underliv kunne godt være din tarm på overarbejde

I sund frugtbar 1:1 er det en del af forløbet at undersøge hvordan mad, og livet modtages i maven. Om du kan fordøje den mad du spiser, om din lever er stagneret, om mavesækken er ked af det eller noget helt fjerde. Du bliver også forbundet til hele dit hormonsystem og får indblik i alle dine hormonkirtler’s livskraft eller mangel på samme. Til at skabe balancen i dine kønsorganer og følelser. Bryde de mønstre som kroppens hukommelse bærer på.

Der er smerter under menstruationen og de kaldes primær dysmenorré. Det betyder blot kraftige menstruationssmerter. Når ægget ikke bliver befrugtet danner livmoderen prostaglandin f2 alpha for at stoppe progesteron produktionen. Og forskere antager at når kvinder har høje niveauer af protaglandiner i blodet får det livmoderen til at krampe eller spasme. Det kan vare alt lige fra døgnet før menstruationen begynder og et par døgn efter. Og hvorfor er der så nogen kvinder der producere så meget prostaglandin f2 alpha at det giver smerter i underlivet? I de kilder jeg har kunnet finde frem til er der endnu ikke forsket videre i hvorfor. Jeg tror på at der kan være mange  forskellige ting der spiller ind, at det måske også er umuligt, at finde et præcist svar på det. Jeg kan se i praksis med de kvinder jeg hjælper med smerter i underlivet, at det er når hun arbejder med helheden omkring hende selv og sit liv, at det giver et smertefrit underliv. HOLISTISK SUNDHED ROCKS!
Ved sekundær dysmenorré er det ofte inflammation, irritation og sygdomme i underlivet som endometriose, cyster og fibromer.

[Trin 1] De første 4 tips til at aflive underlivs smerter 

  1. bestil en tid hos læge eller gynækolog. Just in case, til at udelukke sygdomme.
  2. køb syre base strips på apoteket – og tjek din ph-værdi. Helst over mange dage for at give det mest sande svar. Og er din krop for sur, så er dit underliv det også.
  3. undersøg din krop for spændinger i nakke, kæbe, øvre bryst og underliv. Brug også tid på at lægge mærke til din krops holdning både når du går og står
  4. er du kold i kroppen?  - fødder, ankler, knæ, nedre ryg/lænd, underliv og hænder

Er din krop sur har du brug for at spise mad med balance i syre 20% / base 80%. De 20% er de syreholdige fødeemner som fx. kød, bælgplanter, sukker, korn, ost, alkohol og kaffe. Og smertestillende medicin, konservering, farvestoffer og andet kemi. De 80% er alle de basedannende fødeemner som fx. tang, grønkål, spinat, kartofler, spirulina, peberrod og broccoli. Grønsagssafter på fastende hjerte, og grønsager til alle måltider. Økologisk og super grønt!

Spændinger har brug for omsorg. Hjælp fra hænder. Terapier som kan skabe ro og få dig til at slappe af. Massage, kraniosakralterapi, osteopati, yoga, meditation, åndehuller, afspænding. Krops holdning har brug for opmærksomhed, og øvelse (igen og igen) af nye måder at holde dig selv på. Rolfing, mesendieck, psykoterapi og kinesiologi forløser og skaber ny kropsbevidsthed.

Kulde har brug for varme. Hold dig varm om fødder og underliv. Hydroterapi med veksel bade enten som siddebad eller fodbad, der kan stimulere til opløsning af stagnationer, fremme blodkredsløbet og genskabe varme i kroppen. Til hjemmebrug er det nemmest med fodbade (medmindre du har plads til store sidde baljer. Hvis du har så søg på hydroterapi siddebade)

Du skal bruge 2 baljer/spande – en med koldt vand og en med 38 grader varmt vand. Det er vigtig at den temperatur holdes, så hav extra vand parat som kan fyldes på undervejs. Tag veksel fodbad 2-3 gange om ugen.

• Begynd med fødderne i det varme vand i 3 min. Derefter sætter du fødderne over i det kolde vand i ½ min. Så tilbage i det varme vand i 3 min. Og sådan veksler du mellem det varme og kolde vand i 10-15 min. Du slutter af i det kolde vand i ½ min.


smerter i underlivet

 

 

 

 

 

[Trin 2] Sådan afliver du smerter i underlivet med 4 tips der gør en forskel

  1. hvordan bløder du?
  2. naturlige terapier
  3. anti inflammatorisk mad
  4. ti stille og lyt. Love heals!

Undersøg igennem 3-4 cyklusser hvordan du bløder. Køb en lille notesbog, opret en note i din telefon eller download app’en CLUE hvor du kan skrive alt ned om hvordan du bløder, hvornår og om det skifter fra cyklus til cyklus.
Du kan bløde alt lige fra lyserødt, blodrødt, mørkebrunt, til sort og lilla, det kan være meget lidt og en kortvarig blødning, den kan føles helt normal, komme i store eller små klumper eller det kan være pletblødninger der kommer og går. Og det kan være ligesom du oplever at du bløder [sæt selv ind_______________]

Hos alle de kvinder jeg har talt med de sidste 14 år er der altid en lille personlig krølle, som gør at det ikke kan sættes i en fast ramme, hvordan en blødning er. Her er nogen typer blødninger af det som jeg oplever kvinder beskriver.

Mørk eller klumpet blod er et tegn på en livmoder stagnation, hvor livmoderen ikke er i stand til at tømme hele dens indhold i hver cyklus. Blodpropper, endometriose eller fibromer i livmoderen kan også ligge som årsag bag, især hvis din menstruation er et smerte helvede at komme igennem.

Sparsomme eller meget lys blødning kan indikere dårlig cirkulation til livmoderen eller lave hormon niveauer. Hvis hormonniveauet ikke er optimalt og i balance vil livmoderslimhinden ikke kunne opbygge sig så meget som den burde, hvilket resulterer i en let blødning.

Kraftige blødninger er ofte et tegn på en ubalance i forholdet mellem østrogen og progesteron, hvilket kan indikere frugtbarheds udfordringer såsom PCOS eller endometriose.

Pletbødninger kan skyldes lav progesteron, graviditet :), manglende blod og ilt cirkulation i underlivet, og evt. lavt jernindhold.

Og så er der the body mind connection. Det er magisk hvordan ændringer af tankemønstre, livsstil og forløsning af følelser kan forandre en kvindes blødninger.

Støt dig og dit underliv med naturlige terapier, også selvom det kommer til at ændre din underlivstilstand og dermed forstyrrer din ovenstående undersøgelse. Det er jo bare en bonus at der kommer flow ♥ 

Hvis du tidligere har haft (også selvom det både er 10 og 15 år siden) eller det er tilbagevende at du får blærebetændelse, underlivsbetændelse, svampe eller anden bakterievækst i underlivet, så er en detox af de tilstande en god investering til at skabe et frodigt underliv fri af smerter. Søg hjælp hos en Biopat/Naturopat ibm. Gør det ikke alene for du har brug for støtte, når kroppen detox’er den type underlivstilstande.

Din krop har brug for støtte fra vitaminer, mineraler, essentielle fedtsyrer og urter hver dag. For uanset hvordan du lever så er livet fyldt med kemi, stress og en masse ubekendte faktorer som gør at den brug for hjælp til regenerer og genskabe sin balance. Styrk dig med en base af:

· omnimin                    1 tablet / måltid
· magnesium oil          20 pust / indgnides på bryst og mave
· artic cod liver oil       1 tsk. / måltid
· shatavari root          2 kapsler / måltid

Der er andre tilskud og urter som kan bruges til at støtte kroppen, afhængig af hvilke andre symptomer du har, og hvordan du lever dit liv. Til det kan jeg kun give min varmeste anbefaling til, at du finder præcis den naturlige medicin som støtter DIG bedst. Igen, søg hjælp hos en Biopat/Naturopat ibm.

Skab pauser med hvile, og faste sengetider både morgen og aften. Det hjælper dit hormon – og nervesystem til at samarbejde og skabe balance. Et par gange om ugen kan du inden sengetid massere din nedre mave blidt og kærligt. Download miniguiden ‘happy vagina’ (beklager at titlen er misvisende – det er kun massage af underlivet) som guider dig i hvordan du kan massere dig selv fri af underlivs spændinger.

Bevæg dig og slip dig løs med dans, yoga, pilates. Eller anden motion der gør dig glad, og får dine kæber til at hænge løs. Bare det er motion der ikke får dig til at skabe muskelspændinger, men er motion der får dit underliv til at åbne sig og slappe af.

Inflammation er en betændelsetilstand i kroppen væv (fx. vævet i underlivet), som kan skyldes kemi, toksiner, allergi, infektioner og for store mængder mad som skaber inflammation som fx. mælkeprodukter, junk, slik, rødt kød, billige madolier, alt det hvide, gluten og så lige det som ikke er mad – rygning, kaffe og alkohol (og stress). Anti inflammatorisk mad er frisk naturlig mad. Spis grønsager og især de grønne, tang, gurkemejerod, ingefær, mandler, hørfrø, hampefrø, kokos, hvidløg, løg, porre, artiskok, fisk uden tungmetaller, avocado, krydderurter. Basedannende mad er antiinflammatorisk – se [trin 1]

Ti stille og lyt. Love heals!  Hvordan har du det med din kvindelighed? Hvad føler du for dig selv? Hvad tænker du om dig og den du er? Prøv bare lige nu at skrive de svar som kommer.
Og så skal du ikke gøre mere ved det lige nu. For det er store dybe spørgsmål som kræver tid, ro og reflektion.

Brug de næste par uger til at stille dig selv de 3 spørgsmål dagligt, og skrive de svar ned som kommer. Tag 10 min. på et fast tidspunkt af dagen. Sluk alt der larmer. Luk ned for alt elektronik. Vær et sted du holder af og hvor du kan være alene.
Vær stille så du kan høre dine svar.

Jeg lover dig at det nok ikke bliver “kønt” at høre på, men forhåbentlig ærligt. Og den har du brug for, til at høre hvad det er du skubber ned i bunden af dig selv af tanker og følelser, og som måske er med til at give dig smerter i underlivet.

Når du har fundet dine svar så brug igen tid og ro til at reflektere over hvad der ligger bag de svar –  hvorfor det er at du har du det på den måde?  De svar vil give dig endnu mere viden om hvad der er svært for dig at fordøje, hvad der nager dig fra fortiden eller du frygter for fremtiden, hvilke smertefulde oplevelser eller kampe der tyngder, hvem der er flyttet ind i dit underliv og påvirker dig.

For i virkeligheden, hvad tjener dit højeste bedste? Det gør at du elsker dig selv fuldt ud. Tillader dig selv at elske DIG og give DIG masser af selvomsorg og kærlighed. Og at tilgive dig selv for alt det som tyngder. Prøv Debbie Ford’s tilgivelses meditation og lad magien sparkle i dig.

smerter i underlivet

 

“Remember, all the answers you need are inside of you; you only have to become quiet enough to hear them”
- Debbie Ford

 

 

 

 


[Trin 3] Det frugtbare liv på flade fødder med 4 tips der afliver smerter kærligt og blidt

  1. omsorg til dine fødder
  2. yoni steam
  3. walk down memory lane
  4. hvad drømmer du om?

Dine kære fødder bærer dig hele livet. De er dit fundament, og fødder der bliver slappe, stive eller dovne er årsager til manglende energiflow til underlivet og skader i knæ, hofter, ryg og nakke. Omsorg til dine fødder og ankler nærer din livsenergi, så husk at nusse, massere, kærtegne og bevæge dem blidt så ofte du kan.

Yoni steam er et gammelt Maya indiansk urte dampbad til underlivet. Simpelt og så effektivt til forbyggende af smerter og til at rense underlivet. Du kan købe urterne HER og læse mere om yoni steam HER.

Kvinder med smerter i underlivet har brug for en gåtur - walk down memory lane - i kroppens hukommelse. For hvad er det kroppen husker og holder fast i, som du ikke overvejer kan have en indflydelse på dine smerter i underlivet. Hvornår var det smerterne begyndte? Hvad var omstændigheder omkring det? Hvilket liv levede du i månederne op til at de begyndte? Er der nogen oplevelser eller personer som har krænket eller chokeret dig? (og de kan sagtens være sket flere år før smerterne begynder)

smerter i underlivet
Sæt dig godt til rette, og træk vejret ned i maven. Find din rytme. Luk øjnene og hold dine hænder på din nedre mave. Begynd at vandre tilbage igennem din hukommelse til første gang du havde smerter. Se dig omkring hvad livet var, hvad følte du, hvad tænkte du, hvilke mennesker brugte du tid sammen med, hvor boede du og hvad lavede du. Vær åben overfor at det kan være hvad som helst. At du måske allerede ved det, og at det ikke behøver at være farligt.

Lad det du kommer i kontakt med guide dig til hvad der kan heale dit underliv. Og så ved jeg godt, at det er super nemt at blive i tvivl om det, den indre stemme guider dig til, nu også er det rigtige.
Det er det! Vid at du har svaret indeni dig. Og kun dig!

OG SÅ til det sidste tips i denne guide, som jeg lover ikke bliver så langt. Du har allerede masser af gå i gang med. Men intens og vigtigt for det handler om dine drømme. Livsdrømme. De dybeste ønsker der gemmer sig indeni. Din længsel efter mening, samhørighed, kærlighed [Sæt selv ind________________________________]

De drømme og ønsker du ikke lever ud, dem som du ikke gør noget ved. Fordi du er bange, usikker, ikke føler dig klog nok, værdig nok, ikke føler at du fortjener det, eller fordi du tror du vil fejle eller [sæt selv ind________________]

HVAD DRØMMER DU OM?

Tillid, indre kraft, et fast ståsted, glæde, nydelse, vitalitet, mere tid til DIG [sæt selv ind__________]…..?

Dyb vejrtrækning.

Så hvis nu du bare gav los for hvad du drømmer om; hvilke 3 ting kan du så gøre ved det inden ugen er omme?

Alt det vi kvinder bilder os ind vi ikke kan, af grunde der ikke tjener os, får vores underliv til at trække sig sammen i gråd. Og det er om det handler om de helt små drømme til de større dybere drømme. Underlivet kan ikke kende forskel på småt og stort, det græder lige meget over at du ikke er tro mod dig selv.

Så med det in mente,  hvilke 3 nye ting du kan sætte i gang ugen efter, hvis altså du giver los for drømmene?

Dyb vejrtrækning.

Smil.

Dyb vejrtrækning.

Guiden er til ende. Tag [1 trin] ad gangen, et skridt ad gangen i dit tempo. Begynd der hvor det giver mening for dig. Så vil du finde redskaberne der gavner dig, og hjælper dig fri af smerter i underlivet.

Med ønsket om frugtbarhed og et smertefrit liv til dig.
Kærligst Josephine

Ønsker du at arbejde sammen med mig til at blive fri af dine smerter i underlivet så kig forbi det forløb jeg tilbyder

Josephine Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Disclaimer: oplysningerne i guiden tilbydes ikke som medicinsk eller psykologisk rådgivning, og bør ikke betragtes som medicinsk eller psykologisk rådgivning. Det er ikke beregnet til at erstatte din rådgivning hos læge, gynækolog eller psykolog, eller at du skal stoppe med at tage medicin du har fået ordineret. Søg altid råd hos din læge vedrørende eventuelle fysiske og psykiske forhold.

Mærker:
Udgivet i Tips