5 tips til dig der lige har fået diagnosen PCOS

PCOS - Polycystisk ovarie syndrom

Det er en hormonel forstyrrelse, som skaber mange ægblærer omkring æggestokken. Og det kan hæmme ægløsning, menstruationer der udebliver eller der er slet ikke menstruation, overvægt eller tyndfedme, øget hårvækst og for mange mandlige hormoner. Og så har kroppen rigtig svært ved at blive gravid.

Gennem mange år har jeg siddet med kvinder, der lige har fået stillet diagnosen PCOS. Ulykkelige. Frusterede. Som ikke kan overskue hvordan de skal komme i gang med ændre deres madvaner.

Kan du genkende det?

Når diagnosen er PCOS

Noget af det første du erfarer når diagnosen er PCOS er  at den mad du spiser har indflydelse på udviklingen af PCOS. At det er vigtigt at du forholder dig til den og ændrer den. Hvis altså, du vil blive gravid og undgå de følgesygdomme, der er risiko for.

Og det er jo lige dét, du rigtig gerne vil. Så du laver nogle regler og beslutter med dig selv, at det gør du fra på mandag. For så at opleve hvor hulens svært det er at ændre den kost. Uanset drømme, regler og beslutninger.

Du kan ikke forstå det, når du nu sådan længes efter at blive gravid og skabe familie. Så burde du da kunne spise det som gør dig rask. Det kan vel ikke være så svært. Din hjerne kører i spin med tanker, som fordømmer og skælder dig ud.

Lad mig sige det højt. DET ER NORMALT! Og nu behøver du ikke at slå dig selv i hovedet mere.

Det er for de fleste en overvældende proces at forandre kosten. Udfordrende. Og nærmest umuligt til tider. For både tanker, følelser, traditioner og et socialt liv blander sig. Frister med smag, hygge, tryghed og gamle historier.

Så inden du når til den der seriøse detox af køkkenskabe. Og den vil du nå til. Bare roligt. Du har blot brug for at begynde processen med et skridt ad gangen.

For selvfølgelig skal dine køkkenskabe befries fra de fødevarer, der stjæler din krops sundhed. Når nu din krop har en sygdom, som ikke giver den frihed til at blive gravid. Uden fokus på maden.

Har du overvejet hvor taknemmeligt det egentlig er, at du faktisk kan gøre noget selv, for at blive rask?

PCOS

Begynd første (#) skridt nu:

# 1 Vær sød ved dig selv

Vær sød ved dig selv hver dag. Lav noget som gør dig glad. Giv din indre stemme plads til at være kærlig og støttende. Husk at du er fantastisk som du er.

# 2 Spis grønne grønsager

Uha kommer det med maden allerede her? ….. nej nej, det er blot første skridt.
For det jeg oftest ser hos kvinder med PCOS er at de er underernæret, og enten tyndfede eller overvægtige. Når de skriver maddagbog, og viser mig hvad de spiser, får de fleste stort set ingen grønsager. Andet end måske lidt salatblade til aftensmåltidet. Kan du genkende  det?

Grønne grønsager er fulde af fibre, folinsyre, calcium, magnesium, jern, klorofyl og mikronæringsstoffer. Forsøg dig med at spise dem til hvert måltid først, inden det andet du spiser. Bare en enkel til at begynde med, – og de vil fortrænge de madvarer som skaber PCOS. Fordi helt naturligt, uden kamp vil du spise mindre af dem.

#3 Bevæg din krop

Fordi det vil gøre dig godt. Det vil få din krop til at leve og føle sig godt tilpas. Der er ingen studier der viser direkte at motion kan ændre PCOS. Men ved sygdomme relateret til PCOS, fx. diabetes og insulinresistent har det en gavnlig effekt.

Uanset hvad så vil bevægelse gøre noget for dig, din krops velvære og dine tanker. Så dans, sved, og hop.

#4 Skab en søvn rutine

Søvnmangel forstyrrer hormonbalancen, blodsukkeret og øger risikoen for insulinresistent, diabetes, fedme, forhøjet blodtryk som alle er sygdomme forbundet med PCOS.
En sund søvn hvor du sover 7-8 timer af god kvalitet støtter din krop til at aflaste stress hormonerne. Skab en god rutine hvor du går i seng, og står op på samme tid. Også gerne i weekender. Lad den sidste time inden være ‘cool down’ tid. Hvor du er stille og laver rolige ting.

#5 Planlæg din mad

Det er IKKE tid til køkken detox. Endnu. Det er først er når du er klar.
Dette er blot andet skridt henimod at ændre dine madvaner.

Lad som om det er en leg, et experiment og prøv at planlægge en sund og hormonvenlig mad for en uge. Søg på nettet eller besøg biblioteket for information og bøger med mad der er fri af sukker, gluten og mælkeprodukter til inspiration. Der er masser af viden om det. Start så med en time og undersøg hvor langt du kommer. Husk at lave indkøbslisten undervejs. Mød det med nysgerrighed. Og se hvad det gør for dig.

Jeg møder mange kvinder som har modstand mod at planlægge måltider, fordi de jo ikke kan vide hvad de har lyst til på forhånd. Og det er da også rigtigt. Men det giver dig en kærlig struktur, så du på sigt får den mad som er godt for dig at spise.  At du har hvad du skal bruge i dine køkkenskabe. Så bliver de heller ikke er gabende tomme, når du har gennemført ‘detox dine køkkenskabe’.

Og hils så lige velkommen til den BONUS du fårnår du planlægger din mad. Mega frihed. Frihed fra en masse tanker omkring mad, skæld ud på dig selv og istedet tid i hverdagen til at fordybe dig i at være sød ved dig selv.

Det er i processen guldet er.
Kærligst, Josephine

 

 

 

Mærker:
Udgivet i Tips