Længsel efter at blive mor, selvomsorg og tillid

Kære Josephine

Jeg er en kvinde på 40 år, og jeg længes efter at blive mor. Jeg vil spørge dig om hvad du vil anbefale, at jeg gør for at skabe balance i mit hormonsystem, og skabe liv i min livmoder. Jeg ønsker tillid i min krop, og at slippe mine spændinger i blæren. Hvad kan jeg gøre, og hvad kan det handle om?

Kærlig hilsen, Frederikke

Kære Frederikke

Tusinde tak for din mail.
Jeg tror, jeg ved hvordan det er for dig, at længes efter at blive mor. Hvor meget det fylder, og præger dine tanker og følelser. Da jeg læste din mail var det første der slog mig – et spørgsmål til dig.

Hvordan er du mor for dig selv?

Møde længslen efter at blive mor

For at møde din længsel efter at blive mor har du brug for, at være “mor” overfor dig selv. Drage moderlig omsorg, og give kærlighed til dig selv.  Husker du det? Når vi glemmer det giver det ofte spændinger, fordi vi forsøger at kontrollere livet, og ikke kan skabe plads til at være dem vi er. Det kan være at vi aldrig har lært, hvordan vi giver  kærlighed til os selv, at vi bare ikke synes vi fortjener det, eller af tusinde andre grunde, vi tror på.  Er det noget du kan genkende hos dig selv?

Moderlig selvomsorg, kærlighed og afspænding giver god næring til din livmoder, og hele dit hormonsystem. De er nemlig hele tiden påvirket af hvad der sker i nuet – i din dagligdag og dit liv. Hvad er det mest kærlige, du kan gøre overfor dig selv lige nu? Hvad gør dig glad? og som skaber liv og håb i dit liv?

Det jeg har oftest møder i mit arbejde omkring spændinger i blæren hos kvinder, er at de er opstået efter en eller flere blærebetændelse, stillesiddende arbejde, at mave holdes inde hele tiden, fra kulde i fødder og bækken, utryghed, fysiske traumer, glemmer at handle/lytte/udtrykke sine sande behov og istedet holde igen på fx. urin, lyst eller sig selv.

Nu ved jeg ikke hvad det er for dig, så et sted at begynde kunne være, at at gå på toilettet første gang, du mærker et behov for det. Ikke noget med at vente. Og at holde dit underliv og dine fødder varme med uldtrusser, nyrevarmer, gode strømper/sokker og sanselige fodbade. Også forår og sommer!

Fodbad er selvomsorg

Selvomsorg og længsel efter at blive mor

Skab et kærligt rum, som tænder dig og nærer dine sanser og behov. Et rum som møder din længsel med omsorg. Det kan være belysning, blomster, musik, møbler og andre særlige genstande, som gør noget for dig.
Lav et fodbad med æteriske olier af  2 dr. rosegeranium, 1 dr. vetiver og 4 dr. grapefrugt. Dem blander du sammen i 1 tsk honning eller fløde, før du kommer det i vandet.

Sid på en stol du kan slappe af i. En hvor der er plads til, at du kan sidde så åbent som muligt med dine ben og underliv. Du skal kunne hvile i stillingen. Sæt dine fødder ned i fodbadet. Luk dine øjne, træk vejret ind via din næse og hele vejen ned i dit underliv, og slip vejret igen via munden. Når du trække vejret ind, så prøv at tillade din mave/underliv, at fylde sig ud og blive stor af det luft, du trækker ind.

De æteriske olier’s egenskaber bliver optaget via din hud og din lugtesans, og hjælper din krop både fysisk og psykisk med at slippe spændinger, skabe varme og nære balancen i dit hormonsystem. Lugtesansen er en af de stærkeste sanser vi har, og er forbundet med den ældeste del af hjernen – det limbiske system. Hvor også en af de overordnede hormonkirtler befinder sig, hypothalamus – one of the queens i dit hormonsystem, og for frugtbarheden i din krop.

Vi bruger lugtesansen aktivt, bevidst eller ubevidst i mange sammenhænge fx. i forbindelse med mad, som forsvarsmekanisme ved fare, når vi vælger en partner, til at hjælpe kroppen til at forløse, ved minder og oplevelser. Kender du det at møde en duft, som minder dig om en oplevelse? Jeg bliver altid sendt tilbage til min barndom, når det regner på nyasfalteret vej om sommeren, og mindes hvordan alle vi børn på vejen løb rundt i regnen drivvåde.

Tillid i din krop

Tillid og tryghed nærer underlivet og kønsorganerne. Så jo mere du kan tænke det ind i din dagligdag, i dine relationer, gøremål ect, jo mere liv kan du skabe.

At skabe tillid til din krop er en proces over tid. Afhængig af hvor længe du har været i “mistillid” overfor den. Og hvorfor du ikke du har tillid til den?Jeg møder mange kvinder som oplever, at de får modvilje og mistillid til deres krop, når den ikke bliver gravid enten af uforklarlige årsager, eller har fået diagnosen infertil af forskellige årsager. Men i virkeligheden så er det følelser, der bliver forstærket, når graviditeten udebliver. Følelser, som var der i forvejen af forskellige grunde.

Hver kvinde, sin historie. Og du skal derind, og kigge det i øjnene for at opbygge tillid.

Men hvis du nu havde tillid til din krop……, –  hvad drømmer du så om at du viser din krop, og siger til den? Som hvis det var din bedste ven? Dine svar er hvad den har brug for at modtage.

Prøv om du kan træne din opmærksomhed, hvor og i hvilke sammenhænge du ikke er tryg og ikke føler tillid. Til dig, din krop eller det du sanser fra andre. Det kan give dig et nærvær omkring hvad du reagere på, og derfra kan der måske opstå en mulighed for hvad du kan gøre, for at ændre det.

Sæt “overlæggeren” lavt. Forvent ikke at du fra i dag af kan vise den kærlighed eller sanse alt hvor du reagere på. Du skal prøve at se det som at træne/øve. Ligesom da du lærte at stave eller at børste tænder. Gentagelse. gentagelse, gentagelse. Hver gang du opdager at du viser den misstillid’, tænker utilfredse tanker eller mærker modvilje så forsøg om du kan møde det kærligt (uden at dømme dig selv) – og prøv så derfra at vende det og gøre det som din krop har brug for at modtage.

Det vil styrke hele dig og især dit underliv.

Kære Frederikke, jeg håber at dette giver dig nogle bud på hvordan du kan hjælpe dig selv.

selvomsorg tillid

 

Med ønsket om sundhed og frugtbarhed til dig
Josephine

Mærker: , ,
Udgivet i Brevkasse