Tag kærligt kontrol over din fertilitet

- med 5 skridt som gør en forskel for din fertilitet og sundhed

Infertilitet er smertefuldt. Det er en opslidende rejse i konstant frygt for om en graviditet nogensinde vil lykkes, og en indre dialog fyldt med tvivl om “hvad er der galt med mig?”. Når nu alle andre kvinder tilsyneladende kan blive naturli gravid, “hvorfor kan jeg så ikke?”.

Jeg ved at der ikke er noget galt med dig. Du er okay som du er.

Men det kan være at din krop ikke har det så godt. At den har for mange små skavanker og symptomer. At den ikke har næring og energi nok. At den er påvirket af dine tanker og følelser. At den spænder op og mangler bevægelse.

Din sundhed og din fertilitet er konstant påvirket af det du vælger at gøre hver dag. Eller ikke vælger. Fordi hverdagen suser afsted, opsluger nærværet og vaner nu engang bare gentages. Hvor du glemmer eller ikke har lært at mærke hvad det betyder for dig og din sundhed. Vaner som du måske ikke engang ved kan sende din krop, dit sind og dine selvhelbredende kræfter i knæ.

Boost din fertilitet med sundhed

Før du forsøger at blive gravid. Før insimination. Før IVF eller IXI behandling. Før fordi så øger du dine chancer for en graviditet.

Jeg ved godt at det kan føles uoverskueligt med den der sundhed, for hvor skal du begynde og hvad indebærer det egentligt? Betyder det at du skal sige farvel til det du elsker at gøre? Alt det som giver dig livskvalitet og glæde? Koster det ikke sved og tårer at få det godt? Og tager det ikke bare lang tid?
For det er jo faktisk nu du gerne vil være gravid.

Det kan godt være at det bliver benhårdt for dig at ændre vaner og forandre livsstil for at skabe sundhed. Det kan også være at det bliver super nemt. For de fleste er det en blanding af det hele. Og jeg har endnu ikke mødt en kvinde der har fortrudt at være sund frugtbar. Hvor det ikke giver mening at skabe et næringsfyldt rum at danne sit barn i. For sund frugtbarhed betyder at du giver dit kommende barn de bedste vækstbetingelser. Inde i din livmoder, i din krop til det bliver født og gror som menneske.

Prøv at se det ligesom et bambusfrø. Som ved hjælp af næringrig muld og vand danner et kæmpe rodnet over flere år, før det spirer op ad jorden. Og oppe i lyset bruger det næringen fra sit rodnet til at gro mod himlen. På samme måde er din fertilitet skabt udfra dit rodnet af den indre næring du skaber i DIG. Giver til DIG. Modtager til DIG. Til at modne vitale æg klar til at blive befrugtet, til at din livmoder har livskraft, og du føler velvære og balance i din krop.

Se en skøn lille film om det her.

Det første du kan gøre er at tage et skridt ad gangen. Og kun et ad gangen. I nogen perioder vil det være hver dag, og alt glider smukt i smør. I andre perioder vil du opdage at der opstår noget i livet som gør at du kommer væk fra det, og så tager du bare et skridt igen derfra. kærligt og imødekommende overfor dig selv.

De 5 første vigtige skridt du kan booste din sundhed med til at blive frugtbar er:

1. Selvpleje og støtte
2. Smoothies med supergreens
3. Fertilitetsmassage
4. Åbne op for livsenergien
5. Reducere stresspåvirkninger

1. Selvpleje og støtte

Dette er en af mine vigtigste budskaber til dig. SELVPLEJE. Selvomsorg. Handlinger af kærlighed til dig. Til at bare være. Bevidste valg der bygger dig op med energi, og giver dig mulighed for at mærke dig selv og dine behov. Som giver dig lyst og mod til at åbne op og dele din smerte. Ikke med hele verden, men med dem som står dig nær.
Selvpleje er nærvær med DIG, og er vigtig for at skabe et kærligt samarbejde i din krops intelligens. Det skubber dig blidt henimod dine drømme og må med at skabe sundhed og liv i dig, før du bliver gravid. Fordi det nærer andre dele af dig, i din krop eller dit sind til at slippe sit tag af fastlåst energi og symptomer. Og istedet kan slå nye rødder til at gro og skabe næring i dit fundament.

Du behøver ikke at kaste dig ud i kæmpe store forandringer. De små selvplejende handlinger kan faktisk være dem som bringer mest forløsning. Lad mig give dig et par eksempler:

Kender du til spændinger skabt af dårlig samvittighed over at ligge på sofaen – og idet du begynder at bevæge din krop, blot bliver til en let brise af minder om den?
Eller at du får mavepine og sure opstød efter et måltid mad – og som bliver til en ro i maven når du tygger din mad istedet for at sluge den?
Eller uharmoniske hormoner med tudeture og en svimlende trang til chokolade – der ændrer sig når du stablisere dit blodsukker, giver din krop urter og olier til blot lidt ømme bryster ved ægløsning?

fertilitetNår jeg giver den gas på selvplejekontoen, så er det bedste jeg kan gøre for MIG er at kysse min indre flodhest, og sanse det JEG har lyst til. Vælge at være tilsted i dagen med det fokus, slippe tankerne på bedste vis, søge indad til mine livskræfter og al det som spirer af lyst og mening. Hvor jeg udfordrer mig selv om jeg virkelig har lyst, indefra – om det giver mig det jeg søger, eller blot tilfredsstiller mit ego.
Og når jeg gør det, bliver det et åndehul for mig som skaber en dybere kontakt til min kreativitet, iderigdom, lyst til at iværksætte og energi til at rumme nærvær.

Hvad længes du efter?
Hvad har du brug for at nære dig selv med?

Jeg tror på at du har brug for støtte. Jeg ved at du har brug for det. STØTTE fra dit netværk af venner og familie. Til at dele vejen med at skabe sundhed. Få opbakning og hjælp. Og med mindre du er en af de få kvinder der ikke går alene med, så har du brug for nogen at ringe til. Mødes med for at snakke om hvor svært det er ikke bare at kunne blive gravid. Vælg den som står dig mest nær, og som kan hjælpe dig på forskellige måder. En til at græde ud hos. En til en støttende hånd i ryggen. En til at lave noget sjovt og livsbekræftende med. En til det du virkelig har brug for.

Læs om skab liv circle her, den kunne være noget for dig

2. Smoothies med supergreens

Du har brug for antioxidanter til at arbejde i dit immunsystem, og bidrage med at deaktivere de frie radikaler, så det svækker deres evne til at skade kroppen. Frie radikaler er ustabile molekyler der kan ødelægge cellestrukturen. De dannes af aktiviteten i kroppen og fra kemi i vores omgivelser fx. toksiner, stress, pesticider, sygdom, overtræning, for meget sol…. Daglig er kroppen udfordret med de frie radikaler, og det påvirker din sundhed og fertilitet.


fertilitet
En metode til at du kan få fyldt antioxidanter på kroppen er ved at drikke en smoothie fyldt med dem. Det er en nem måde du kan få fyldt manage næringstoffer i kroppen, og så ligger udfordringen kun i at få dem til at smage godt :)

Til det har du blot brug for en opskrift, en indkøbsliste, penge på lommen til at købe ind for, lyst til at eksperimentere med det, og så kan dine celler være i gang med at danse med antioxidanter.

 

Download ‘livsflow’ her og få en opskrift på en smoothie med suopergreens plus et par andre tips til at kickstarte livskraften.

Har du brug for at læse lidt mere uddybende om de frie radikaler og antioxidanter kan du klikke på nedenstående link.

Læs mere her om frie radikaler og antioxidanter

3. Fertilitetsmassage

For at fremme din sundhed i underlivet og øge kvaliteten af dine æg kan du afspænde psoas musklen, og lave fertilitetsmassage af underlivet.

Psoas musklen er den store hoftebøjer i bækkenet, og den kan være så spændt at den påvirker ilt og blodcirkulationen til de kvindelige reproduktive organer, og medfører smerter i underliv og lænd.

Nogle af de årsager jeg har erfaring med som kan ligge bag spændinger i underlivet er:

  • stillesiddende arbejde og livsstil
  • spænde i maven og holde den inde
  • gå i for høje hæle for længe ad gangen
  • manglende dybe vejrtrækninger
  • mangel på motion
  • seksuelle overskridelser
  • dårlig fordøjelse
  • løbetræning
  • underlivs sygdomme

Du kan begynde med en enkel øvelse til at afspænde psoas. Lig dig på ryggen på hænderne på din nedre mave. Træk vejret dybt et par gange. Sæt dine fodsåler mod hinanden, og lad knæene falde ud til begge sider. Træk hælene så langt op mod dit underliv som du kan. Lig i stillingen så længe du kan.

Fertilitetsmassage er en blid massage med lette kærlige cirkulære bevægelser og tryk på mave og underliv, som kan forløse spændinger og styrke underlivet. Massagen igangsætter kroppens egne selv helbredende kræfter til at øge blodgennemstrømning til livmoder, æggeleder og æggestokke med frisk iltet blod, øger lymfatisk flow, forløser endofiner, reducere inflammation og åbner op for feedback mellem de reproduktive organer og de overordnede hormonkirtler.

fertilitet
Fertilitetsmassage er en blid massage med lette kærlige cirkulære bevægelser og tryk på mave og underliv, som kan forløse spændinger og styrke underlivet. Massagen igangsætter kroppens egne selvhelbredende kræfter til at øge blodgennemstrømning til livmoder, æggeleder og æggestokke med frisk iltet blod, øger lymfatisk flow, forløser endofiner, reducere inflammation og åbner op for feedback mellem de reproduktive organer og de overordnede hormonkirtler.

 

Jeg er i gang med at optage en gratis video med flere øvelser til hvordan du afspænder underlivet, og som guider dig i hvordan du massere dig selv og  booster din fertilitet. Indtil da, kan du forkæle dig selv med en massage hos en massør du kan lide, og spørg indtil organmassage af underlivet. Det vil være en selvplejende handling.

4. Åbne op for livsenergi

Det fjerde skridt du kan tage til at booste din sundhed og blive frugtbar er at åbne op for din livsenergi. Både i din krop, og i dig.

Hvis ikke du lige nu var i gang med at blive gravid, hvad ville dit liv så handle om?
Hvad ønsker du mere af i din dagligdag?
Hvilke livs drømme er gemt i dit inderste?

Jeg ved godt at det jeg spørger indtil ikke er lige det du er mest optaget af for tiden. For du forsøger at få et barn og skabe familie, men jeg vil virkelig gerne invitere dig til at overveje det. Prøv om du kan, bare lige nu, kigge forbi ønsket om at blive gravid, og udvide dit perspektiv for liv i andre former og farver. Forstil dig en vægt med 2 skåle der skal balancere. Lige som yin og yang. Liv for graviditet og liv for dig.
Du har brug for at vælge tiltag, som skaber et samarbejde mellem krop og sind – hvor kroppen støtter sindet, og sindet støtter kroppen. For på den måde kan du nære dine hormoner i balance, skabe et positivt syn på dig selv og livets muligheder og tage kærlige valg om din sundhed.

Åbn din krop med bevægelse. Hav fokus på dine fødder og ankler når du går. Fornem om energi kan strømme frit op igennem din krop. Mærk efter hvor du lukker af, spænder op eller er stivnet – hvad kan sindet gøre for kroppen….?

Åbn dit sind med nysgerrighed til livet. Hengiv dig til dine sanser, og lad dem guide dig. Lyt. Se. Smag. Føl. Duft – hvad kan kroppen gøre for sindet…?

Flet det sammen til en daglig praksis, nærvær med dig selv og samtaler med andre mennesker. Gød in proces inspirerende og sjov for dig – og lad den understøtte sandheden i dit hjerte.

5. Reducere stresspåvirkninger

Kender du til at stå midt i stormen af stress? JA, selvfølgelig gør du det! Infertilitet er stress.

Kender du til at være overvældet og undrende overfor “noget” du ikke så komme? – OG dog for måske glemte du at lytte til signalerne undervejs? Ramt ind i muren af en uoverskuelig tåge hvor du mister overblik, kan ikke koncentrerer dig, du er søvnløs eller har andre symptomer som meget tydeligt illustrerer at du er presset? Pludselig larmer kroppen op med symptomer der får dit humør til at svinge, og istedet for frugtbar kraft er du træt….?

Stress er sådan en svær størrelse, der bliver sagt i flæng om mange ting og tilstande. Det kan indtræde i forskellige faser og vise mange forskellige ansigter – fysisk som psykisk. Og når du er alvorlig ramt af det kan erkendelsen være meget svær at nå.

Så hvad er stress i dit liv? Oplever du at din krop forandrer sig og får symptomer du aldrig har haft før?

Det kan være at du har svært ved at sove, kroppen er urolig, menstruationen udebliver eller er meget uregelmæssig. Det kan være at du har hjertebanken, åndenød eller angst. Pludselige opstået betændelsestilstande i dine led, i huden eller at dit immunforsvar er svækket. Når du ønsker at blive gravid er det LIVSGIVENDE for dig at se alle dens forklædninger i øjnene. Forskning og erfaring viser at det er en af de største faktorer som nedsætter evnen til at blive gravid.

Den holistiske tilgang er at forholde sig til at det er en tilstand skabt ud af mange forskellige typer faktorer, som ligger udover at have for mage bunker på skrivebordet der ikke bliver færdiggjort. Det vil være et fokus på livskraften i binyrerne, din krops historik omkring sygdomme og slidtage fra tidligere stress og traumer, hormonernes harmoni eller mangel på samme, balancen mellem det parasympatiske og sympatiske nervesystem, hvordan du aktiverer de selv helbredende kræfter med naturlige metoder, hvilke stress faktorer der gentager sig og hvordan du kan reducere dem, så de ikke længere har kontrol over din fertilitet.

Hvis det giver mening for dig er her et par frugtbare skridt som kan hjælpe dig til at opdage om du er påvirket af stress i din krop – og derfra tage kærligt kontrol over din fertilitet ♥

1. Skab dig en selvplejende praksis som skaber ro i din krop
Sluk al elektronisk kl. 20, og nær dig istedet med et fordbad med æterisk cedertræ og jasmin.
Bed en bøn over al det du er taknemmelig for.
Gå i seng senest kl. 22

2. Brug et par minutter med opmærksomhed på måden du reagerer på dine omgivelser og situationer i din dagligdag. Bemærk at du behøver ikke at forandre hvad du gør. Prøv først blot at iagttag dig selv, hør hvad du tænker, mærk dine følelser – og mød dig selv med omsorg.

Holder du din hjerne fanget i et overarbejde af tanker om hvad du kunne have sagt eller gjort anderledes?
Skaber du skræk billeder om hvordan fremtiden nu skal gå?
Mister du kontakten til dig selv og din kraft?
Andre reaktioner som ikke tjener dig frugtbart?

3. Mærk og lyt efter om din fysiske krop sender dig signaler

Skriv ned alle de signaler du kan mærke. Prøv nu at møde det åbent og ærligt. Inddel dem efter hvad der påvirker dig mest negativt til mindst. Er der nogen sammenhænge?
Forhold dig til et skridt ad gangen – og begynd med det du kan.

Det handler om at opdage det, og finde frem til hvad der kan hjælpe dig til at reducere det som skaber signalerne. Indtil din krop, dit sind og din sjæl. For ved at møde hele dig kan du booste din sundhed og blive frugtbar.

Det er i processen guldet er.
Kærligst Josephine

Se mere sund frugtbar

 

Mærker:
Udgivet i Tips
Ingen kommentarer til “Tag kærligt kontrol over din fertilitet
  1. admin siger:

    Kommentarer kommer her – kan godkendes eller slettes i admin