Hvor længe skal vi vente på at blive gravid?

Hej
Mange tak for svaret

Jeg skriver igen
Fordi jeg har læst dit svar

Hvor længe skal vi vente på at blive gravid?

Jeg vil lige fortælle lidt mere om mig selv

Som jeg skrev sidster jeg 23 år, jeg vejer 60 og mit højde er 1,68. Jeg drikker ikke alkohol eller kaffe. I min fritid træner jeg i fitness centeret.

I tirsdags var jeg hos lægen pga af nogle kraftige smerter i underlivet og meget udflåd. Jeg blev undersøgt både for kønssygdomme og celleforandring.

Heldigvis havde jeg hverken kønssygdomme og celleforandring.
Men desværre fandt han ud af at jeg for første gang havde fået skedesvamp.

Jeg fik en enkel kapsel fluconazol aurobindo 150 mg
Den tog jeg sidste onsdag

Jeg har fået det meget bedre ingen smerter eller gullig udflåd.

Da jeg var på skolen i dag
fik jeg pludselig nogle kraftige menstruationssmerter
jeg tog hjem og græd!!

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre smerterne er som helvede for mig!!

Min læge siger at jeg skal begynde at bruge p-piller da det hjælper mod smerterne
Men det vil jeg ikke
pga jeg er bange for at få blodprop
jeg har læst at i nogle tilfælde kraftige menstruationssmerter skyldes endometriose
jeg ved ikke om jeg har det.

Det værste var at jeg i påskeferien var sammen med min kæreste
jeg var så ulykkelig at jeg havde mistet lysten til sex!

Vores sexliv bliver dårligere for hver dag. Jeg er også virkelig bange for at miste ham.

Jeg har snakket med ham om vi skal forbi lægen sammen og snakke om vores problem
Men han vil ikke
Han siger at vi bare skal vente og at det kommer på et eller andet tidspunkt.

Men hvor længe skal vi vente?

Jeg forstår godt at han er en mand og da han allerede har en søn, stresser han sig ikke.
Han har ikke det samme længsel som jeg har.

Den længsel efter et barn!!

Det eneste jeg tænker på dag og nat er hvornår mon jeg bliver gravid!!

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre!!

Kære unge kvinde

Først, vil jeg gerne invitere dig til, at genlæse mit sidste svar til dig om nogle af de faktorer der forhindrer frugtbarhed for, at undersøge hvad det er som udfordrer dig. Som jeg læser dit brev føler du dig meget presset og ulykkelig over at det ikke sker – og jeg tror at det er det insisterende fokus du har på at blive gravid, som forhindrer liv i dig.

Du har brug for hjælp til at rumme din længsel og alle tanker, så du kan få redskaber til at skabe ro og nære flow – og liv i dig. Liv til at være tilstede i livet lige nu med din kæreste, have lyst til sex med ham og blive fri af frygten for at miste ham.

Mænd håndtere længsel på en anden måde end os kvinder. Så måske skyldes hans ro og tålmodighed ikke at han ikke ønsker endnu et barn, men hans måde at møde dig og håndtere jeres udfordring på. Det kan du måske forsøge at tale med ham om. Jeg tænker at du kunne have glæde af, at overgive dig til, at læne dig op ad hans ro og tålmodighed – og tro på at det vil ske. At I vil blive gravide på et tidspunkt. Bare ikke lige i morgen.

Genlæs mit sidste svar til dig her ‘Jeg har et stort ønske om at blive gravid

Nu skriver jeg noget som du måske ikke har lyst til at læse, fordi hvad skal du bruge det til? når din længsel efter at blive gravid nu er så insisterende. En længsel som gør dig stresset og er meget smertefuld for dig. Men nu gør jeg det alligevel.

Før det blev muligt at få hjælp til at blive gravid via fertilitets teknologien ventede kvinder og par på at blive gravide. Nogen ventede i kort tid, andre i lang tid. En af mine veninder ventede i 5 år på sin første graviditet. Hun har 3 børn.

Ventetiden betød ikke at hun ikke kunne blive gravid. Det betød at alle de faktorer der er i spil for at skabe liv først var tilstede der og kroppen var parat til at danne og bære liv.

naturlig fertilitet 2

Du har brug for at bruge din ventetid på livet, og ikke din længsel.

Det betyder ikke at din længsel ikke må være der. Det må den meget gerne, men den må ikke være styrende for hvordan du har det hele tiden.

Du kan lære at danse med den og lade den guide dig kærligt til at træffe livskraftige valg og skabe frugtbarhed i dig – mentalt, følelsesmæssigt og fysisk.
Om hvorvidt dine smerter i underlivet skyldes endometriose er svært for mig at give dig et svar på. Hvis du er i tvivl eller har mistanke om at dine smerter skyldes endometriose skal du gå op og tale med din læge om det, og insistere på at blive udredt om det er det. Jeg kan godt forstå at det ikke giver mening for dig at bruge p-piller både i forhold til de risici der er helbredsmæssigt, og fordi du ønsker at blive gravid.

Smerter i underlivet kan skyldes mange andre tilstande end endometriose. Jeg kan igen ikke lade være med at tænke på om det følelsesmæssige pres du står midt i gør dig  anspændt i underlivet. Læs min artikel ‘Smerter i underlivet‘ måske den kan give dig inspiration til hvordan du kan møde din krop og hjælpe den til at slappe af.

Jeg ved ikke om du forsat får svamp i skeden eller om det blot var den ene gang. Det håber jeg. Men hvis ikke kan du bruge:

→ vivag i skeden ved sengetid i 7 dage
og derefter
→ exmykehl stikpille i skeden 1-2 gange om ugen over en månedstid

Læs også min artikel ‘Er du plaget af svamp i underlivet‘ om hvad du ellers kan gøre for at blive fri af svamp

Med ønsket om sund frugtbarhed til dig ♥
Kærligst, Josephine

 

Udgivet i Tips